Om os

Av Fager Norske Skovkatte

Vi har opdrættet Norsk Skovkat siden 1986 og fokuserer på at opdrætte store, racetypiske katte – med udstråling og personlighed – i alle de klassiske farver.

Vort opdræt af Norske Skovkatte er kendt i hele europa, som et meget eksklusivt opdræt – med såvel avlsdyr som killinger af topkvalitet indenfor racen. Således er vi det eneste katteri der kan bryste sig af at have haft hele 3 FIFe Verdensvindere mellem vore egne avlskatte.

Ligeledes er vi kendt for vore kattes enestående temperament, der tilpasser sig fint til såvel rolige som til mere aktive omgivelser og børnefamilier. Kattene egner sig fortrinligt til at være såvel inde- som udekatte. Vore katte er vant til børn og aktivt familieliv – og er også vant til at dele hjem med hund.

Vi opdrætter alle de farver og tabby-varianter (med og uden hvidt) som vi anser for oprindelige, og som vi også finder i den almindelige huskat i dagens Skandinavien. Det betyder også at vi ikke opdrætter ticked tabby, alle varianter af sølv og de såkaldte nye farver (fawn, cinnamon, chokolade og lilla). Endelig opdrætter vi også helt hvide Skovkatte (de berømte “Snowcats”).
Ulrike er endvidere International FIFe dommer i kategori I og II (langhår og semi-langhår).

Hvis du skulle få lyst til at besøge os, så kontakt os for en aftale og en nærmere vejbeskrivelse. Vi bor ca. 10 km nord for København centrum – nær offentlige transportmidler.

Ulrike Wahl & Martin Kristensen
Snogegårdsvej 129
DK-2860 Søborg
Tlf. +45 407 45 407
info@avfager.dk